EU's udbudsforordning

EU's udbudsforordning er den samlede regelpakke i EU-Kommissionens forslag til en ny udbudsforordning (COM(2026) 590), fremlagt den 9. september 2026. Én forordning skal erstatte de tre udbudsdirektiver fra 2014. Det er et forslag, ikke vedtaget ret. Det skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet, og ingen leverandør behøver at gøre noget nu.

Hvordan fungerer EU's udbudsforordning?

Forslaget hedder officielt en forordning »on public contracts and concessions« (Public Procurement Act). Den ophæver direktiverne 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU (artikel 146). Forslaget er markeret som EØS-relevant, har hjemmel i TEUF artikel 114 og har sagsnummer 2026/0265(COD).

Forskellen på et direktiv og en forordning er vigtig. Et direktiv skal hvert land gennemføre i sin egen lovgivning. I Danmark er det sket gennem udbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. En forordning gælder direkte og ens i alle EU-lande, når den er vedtaget og finder anvendelse, så der kræves ingen dansk gennemførelseslov. I EØS/EFTA-landene, fx Norge, skal den desuden først indarbejdes i EØS-aftalen.

Noget forbliver som i dag. EU-tærskelværdierne i artikel 2 er uændrede: 5.404.000 euro for bygge- og anlægsarbejder og koncessioner, 140.000 euro for varer og tjenesteydelser hos statslige ordregivere, 216.000 euro hos andre ordregivere, 432.000 euro i forsyningssektorerne og 750.000 euro for sociale tjenester, sundheds- og uddannelsestjenester. De justeres fortsat hvert andet år i forhold til GPA. Bekendtgørelserne offentliggøres fortsat i TED. Kontroldirektiverne (89/665/EØF og 92/13/EØF) videreføres, og forsvars- og sikkerhedsindkøb efter direktiv 2009/81/EF holdes uden for (artikel 78).

Det er de vigtigste ændringer:

• Lavere omsætningskrav: Egnethedskrav til årlig omsætning må normalt ikke overstige 50 % af kontraktens årlige værdi (artikel 27, stk. 7).
• Kortere rammeaftaler: højst 3 år med én leverandør og 5 år med flere (artikel 103).
• Tre procedurer i stedet for fem: åben procedure, dynamisk procedure og innovationsprocedure.
• Mere vægt på kvalitet: Kvalitet skal tælle mindst 30 % af pointene og mindst 50 % i arbejdsintensive kontrakter (artikel 98).
• Dokumentation én gang: En elektronisk egnethedstjeneste bygger på once only-princippet og erstatter ESPD-skemaet og e-Certis.
• Nye bekendtgørelser og åbne data: Offentlige resuméer erstatter de nuværende bekendtgørelsesskemaer, og hvert land får et nationalt dataområde for udbud.
• Europæisk præference: et frivilligt værktøj for ordregiveren.
• Udelukkelse: 12 obligatoriske udelukkelsesgrunde uden self-cleaning (artikel 25) og 8 frivillige med self-cleaning (artikel 26). Self-cleaning betyder, at leverandøren kan vise, at den har ryddet op. Modtagelse af markedsforvridende udenlandske subsidier er en ny grund.

Hvad betyder det for dig som leverandør?

Hvis forslaget bliver vedtaget, bliver reglerne ens i hele EU og EØS. Procedurer, frister og dokumentation bliver de samme, uanset om du afgiver tilbud i Danmark, Sverige eller Tyskland.

Et eksempel: En dansk SMV vil afgive tilbud på en kontrakt til 10 mio. DKK om året. I dag kan ordregiveren som udgangspunkt kræve en årlig omsætning på op til det dobbelte, altså 20 mio. DKK (artikel 58, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU). Med artikel 27, stk. 7, vil kravet normalt ikke kunne overstige 5 mio. DKK. Flere små virksomheder kan dermed kvalificere sig. Værktøjer som Cobrief hjælper dig med at følge med i udbuddene, uanset hvilket regelsæt de er udbudt efter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår gælder det?

Ikke endnu. Forslaget behandles nu i Europa-Parlamentet og Rådet. Forordningen finder anvendelse to år efter, at den træder i kraft (artikel 149), realistisk tidligst i 2029. De digitale værktøjer har egne frister i forslaget: EU-værktøjet til digitale virksomhedsbeviser skal være teknisk klar senest den 30. juni 2028 (artikel 133), og de nationale registre skal være koblet på senest den 15. juni 2029 (artikel 29). Indtil da gælder udbudsloven som i dag.

Skal forordningen gennemføres i dansk lov?

Nej. En forordning gælder umiddelbart i alle EU-lande, når den finder anvendelse, i modsætning til direktiverne, som i dag er gennemført gennem udbudsloven. I EØS/EFTA-landene, fx Norge, skal forordningen først indarbejdes i EØS-aftalen.

Ændres tærskelværdierne?

Nej. Artikel 2 viderefører det nuværende niveau, og værdierne justeres fortsat hvert andet år, som i dag.

Kort sagt: EU's udbudsforordning er et forslag om at samle udbudsreglerne i én fælles lov for hele EU. For danske leverandører kan den betyde enklere dokumentation og en lavere tærskel for at deltage, men først om nogle år.