klimaregnskab

Et klimaregnskab er en systematisk opgørelse af udledningen af drivhusgasser fra en virksomhed, et projekt eller et produkt, målt i CO₂-ækvivalenter (CO₂e). I offentlige udbud bruges det til at dokumentere klimaaftrykket af det, ordregiveren køber, ofte med tal fra EPD'er for materialerne. Det er et af de mest konkrete værktøjer til at omsætte klima- og miljøhensyn og grønne indkøb til praksis.

Hvordan fungerer et klimaregnskab?

De fleste virksomheder opgør efter GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol) eller ISO 14064-1. Udledningerne deles i tre grupper:

• Scope 1: Direkte udledninger fra egen drift, fx diesel i egne maskiner og køretøjer.
• Scope 2: Udledninger fra indkøbt energi, som el og fjernvarme.
• Scope 3: Alle øvrige indirekte udledninger i værdikæden, blandt andet fra indkøbte varer og tjenesteydelser, transport og affald.

For bygninger har Danmark siden 1. januar 2023 krævet en klimaberegning (LCA) efter bygningsreglementet BR18 for nybyggeri over 1.000 m², med en grænseværdi for klimapåvirkningen. Den 1. juli 2025 blev kravene skærpet, differentieret efter bygningstype og udvidet til mindre nybyggeri. For enkeltprodukter er det EPD efter EN 15804, der leverer tallene.

Efter EU-direktiv 2014/24/EU og udbudsloven kan ordregivere bruge klimaregnskab på tre måder:

1. Som tildelingskriterium: Ordregiveren evaluerer klimaaftrykket af det, der købes, dokumenteret med EPD eller et projektspecifikt regnskab. Grundlaget er en livscyklusanalyse, og omkostningen ved drivhusgasudledning kan indgå i en beregning af totalomkostninger.
2. Som kontraktvilkår: Du skal levere et klimaregnskab for kontrakten og rapportere om reduktioner undervejs.
3. I begrænset omfang som egnethedskrav: Ordregiveren kan bede om miljøledelse, fx ISO 14001 eller EMAS.

En vigtig nuance: Et generelt klimaregnskab for hele virksomheden kan normalt ikke bruges som tildelingskriterium. Kriteriet skal have forbindelse til kontraktens genstand, jf. artikel 67, stk. 3, i udbudsdirektivet. Det er udledningerne fra leverancen, der tæller, ikke hvor grøn virksomheden er samlet set.

Afgiver du tilbud i Norge, gælder strengere regler. Der skal klima og miljø siden 2024 vægtes med mindst 30 procent i annonceringspligtige udbud, og fra 1. juli 2026 står reglen i den norske anskaffelseslov § 5b som en del af samfundshensyn. Norge kræver desuden klimagasregnskab for nye etageboliger og erhvervsbygninger efter TEK17 § 17-1 og standarden NS 3720.

Et eksempel: En kommune skal bygge en ny folkeskole og vægter "drivhusgasudledning fra materialer og byggeplads" med 30 procent. Entreprenøren afleverer et projektspecifikt klimaregnskab for modulerne A1–A5, fra råvarer og produktion over transport til selve byggeriet. Lavemissionsbeton og stål med EPD trækker tallene ned, og eldrevne maskiner på en emissionsfri byggeplads reducerer udledningen i A5. I kontrakten forpligter entreprenøren sig til at dokumentere tallene, med dagbod, hvis slutrapporten udebliver.

Hvorfor er klimaregnskab vigtigt for dig som leverandør?

Når klimaet vægter tungt, kan dine udledningstal afgøre udbuddet. Har du styr på dine egne udledninger og kan hurtigt skaffe EPD'er fra underleverandørerne, bruger du mindre tid på tilbuddet og står stærkere i evalueringen.

Et klimaregnskab for hele virksomheden er nyttigt, selv om det sjældent evalueres direkte. Det viser, hvor dine udledninger ligger, giver grundlag for bæredygtighedsrapportering (ESG) og peger på tiltag, der giver lavere tal i næste tilbud. Værktøjer som Cobrief hjælper dig med at se, hvilke klimakrav og -kriterier et udbud stiller, før du går i gang med at skrive.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi have et klimaregnskab for at afgive tilbud i offentlige udbud?

Nej, ikke som et generelt krav. Men mange udbud beder om klimaregnskab for selve leverancen eller vægter klimaaftrykket som tildelingskriterium. Uden tal står du svagere.

Hvordan dokumenterer vi scope 3?

Start med de største indkøb. Brug EPD'er og udledningsdata fra dine leverandører, hvor de findes, og standardiserede emissionsfaktorer til resten. Vær åben om, hvilke tal der er målt, og hvilke der er estimeret.

Hvad er forskellen på et klimaregnskab og en EPD?

Et klimaregnskab summerer udledningerne for en virksomhed eller et projekt. En EPD beskriver ét produkt. EPD'erne er ofte byggestenene i klimaregnskabet.

Kort sagt: Et klimaregnskab viser, hvor meget drivhusgas noget udleder. I offentlige udbud er det tallene for selve leverancen, der tæller, og de kan afgøre, hvem der vinder.