EPD

En EPD (Environmental Product Declaration) er et standardiseret og tredjepartsverificeret dokument, der viser et produkts miljøpåvirkning gennem livscyklussen, fx udledning af drivhusgasser, energiforbrug og ressourceforbrug. Tallene bygger på en livscyklusvurdering efter fælles regler for produktgruppen. En EPD siger ikke, om produktet er "miljøvenligt", kun hvilke tal det har.

På dansk kaldes den miljøvaredeklaration, og den er en af flere typer deklarationer, du møder i offentlige udbud. Til forskel fra et miljømærke giver en EPD ingen godkendelse, men tal, du kan sammenligne og bruge i et klimaregnskab.

Hvordan fungerer en EPD?

En EPD udarbejdes efter ISO 14025, der beskriver type III-miljødeklarationer. For byggevarer gælder desuden EN 15804+A2. Selve beregningen er en livscyklusanalyse (LCA) efter ISO 14040 og 14044, lavet efter produktkategoriregler (PCR), som sikrer, at ens produkter regnes ens.

Det tal, du oftest møder i udbud, er GWP (Global Warming Potential): udledning af drivhusgasser i kg CO₂e pr. deklareret enhed. Livscyklussen deles i moduler. A1–A3 er produktion, A4 transport til byggepladsen og A5 selve byggeriet. Modulerne B, C og D dækker brug, bortskaffelse og genanvendelse.

En uafhængig verifikator kontrollerer EPD'en, før den udgives af en programoperatør. I Danmark er det EPD Danmark, som siden 2014 har været forankret hos Teknologisk Institut. En EPD er normalt gyldig i fem år.

Ordregivere kan bruge EPD på tre måder, når de stiller klima- og miljøkrav:

• Som mindstekrav i kravspecifikationen: Fx "højst X kg CO₂e pr. m³ beton", dokumenteret med EPD.
• Som tildelingskriterium: Lavest GWP blandt sammenlignelige produkter giver flest point.
• Som datakilde i klimaberegningen: LCA-kravet i BR18 kan bygge på produktspecifikke EPD'er i stedet for generiske data.

Krav om EPD skal være proportionale, og ordregiveren skal acceptere ligeværdig dokumentation. Bemærk også forskellen til en mærkningsordning: Miljømærker som Svanemærket og EU-Blomsten er type I efter ISO 14024 og giver "godkendt" eller "ikke godkendt" mod faste krav. En EPD er type III og giver kvantitative tal til sammenligning.

Et eksempel: En betonproducent leverer til en ny kommunal skole, hvor udbuddet kræver lavemissionsbeton. Producenten afleverer en projektspecifik EPD, der viser, at GWP for A1–A3 ligger under den grænseværdi, ordregiveren har sat. Tallene går direkte ind i entreprenørens klimaberegning for bygningen. Leverer du til et byggeri i Norge, kan samme slags dokumentation bruges i klimagasregnskabet efter TEK17 § 17-1, og der er EPD-Norge programoperatør.

Hvorfor er EPD vigtig for dig som leverandør?

Uden EPD kan du ikke dokumentere klimatallene for dit produkt. Så må kunden ofte bruge generiske værdier, og de er som regel højere end tallene for dit faktiske produkt. En god EPD kan altså give både dig og den entreprenør, du leverer til, flere point.

En EPD kan desuden genbruges: Når du først har den, kan du bruge den i alle udbud i gyldighedsperioden. Værktøjer som Cobrief hjælper dig med at se, hvilke udbud der kræver EPD eller vægter drivhusgasudledning, så du ved, hvad du skal have klar.

Ofte stillede spørgsmål

Er en EPD det samme som et miljømærke?

Nej. Et miljømærke viser, at produktet opfylder bestemte krav. En EPD giver kun tallene uden at sige, om de er gode eller dårlige.

Hvor længe er en EPD gyldig?

Normalt i fem år. Bliver miljøindikatorerne væsentligt dårligere i perioden, skal den opdateres.

Kan vi bruge en branche-EPD?

Ofte ja. Mange ordregivere accepterer branche-EPD'er. En produktspecifik EPD giver dog mere præcise tal, og ofte lavere.

Kort sagt: En EPD er produktets klimaregnskab på papir. Den giver ordregiveren tal at sammenligne og dig dokumentation at konkurrere med.