ESG

ESG står for Environmental, Social and Governance, altså miljø, sociale forhold og selskabsledelse. Det er markedets og finansbranchens samlebegreb for, hvordan en virksomhed håndterer bæredygtighed. Udbudsreglerne bruger sjældent ordet. I udbudsloven taler man om miljømæssige og sociale hensyn og særlige kontraktvilkår, og i Norge hedder det samme samfundshensyn. For dig som leverandør betyder ESG i praksis tre ting: krav i udbuddene, krav om due diligence efter åbenhedslovgivningen og CSDDD og, for de største virksomheder, bæredygtighedsrapportering.

Hvordan fungerer ESG i offentlige udbud?

Grundlaget er EU's udbudsdirektiv 2014/24/EU. Artikel 18, stk. 2, kræver, at leverandører overholder gældende miljø-, social- og arbejdsret. Artikel 67 tillader miljømæssige og sociale tildelingskriterier med tilknytning til kontraktens genstand, og artikel 70 åbner for særlige kontraktvilkår om miljø og sociale forhold. Udbudsloven gennemfører reglerne i Danmark. Flere ordregivere beder om en dokumenteret due diligence-vurdering af leverandørkæden, og sociale klausuler og arbejdsklausuler er udbredte i danske kontrakter.

Norge er gået længere og har gjort meget obligatorisk. Siden 1. juli 2026 gælder den norske anskaffelseslov §§ 5a–5p:

• Miljø (E): Klima og miljø skal vægtes med mindst 30 procent, når tildelingskriterierne vægtes, eller være blandt de tre højest prioriterede (§ 5b).
• Socialt (S): Løn- og arbejdsvilkår, lærlinge og grænser for antallet af led af underleverandører (§§ 5e–5k), kaldet Norgesmodellen, samt menneskerettigheder (§ 5m).
• Ledelse (G): Skatteattest (§ 5l) og sanktioner i kontrakten ved brud på vilkår efter §§ 5b–5m (§ 5p).

Den norske indkøbsmyndighed DFØ udgiver højrisikolisten over produkter med høj risiko for brud på menneskerettighederne.

Uden for selve udbuddet gælder selskabsretten. EU's CSRD er gennemført i årsregnskabsloven med rapportering efter de europæiske standarder ESRS, trinvist fra regnskabsåret 2024 for de største virksomheder. Forenklingspakken Omnibus I, vedtaget i 2026, begrænser CSRD til virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i omsætning. Aktsomhedsdirektivet (CSDDD) omfatter nu kun virksomheder med over 5.000 ansatte og over 1,5 mia. euro i omsætning, fra juli 2029. I Norge kræver den norske åbenhedslov allerede, at større virksomheder laver aktsomhedsvurderinger og offentliggør en redegørelse senest 30. juni hvert år.

Et eksempel: En tekstilleverandør afgiver tilbud på arbejdstøj til et norsk hospital. Tekstiler står på højrisikolisten, så leverandøren skal dokumentere due diligence for sine fabrikker. Kontrakten har vilkår om etisk handel med ret til audit og sanktioner ved brud. Desuden er klima- og miljøhensyn et tildelingskriterium vægtet med 30 procent.

Hvorfor er ESG vigtigt for leverandører?

Selv om din virksomhed er for lille til CSRD og CSDDD, rammer ESG dig gennem kunderne. Store virksomheder og offentlige ordregivere skal kortlægge deres leverandørkæder, og så ender spørgsmålene hos dig. Har du miljødata, lønvilkår og due diligence klar, kan du genbruge det samme materiale i mange tilbud. Mangler det, risikerer du lavere point i evalueringen eller sanktioner, når kontrakten er indgået. Værktøjer som Cobrief hjælper dig med at se, hvilke miljøkrav og sociale krav et udbud stiller, før du bruger tid på tilbuddet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan ordregiveren kræve en ESG-rapport som egnethedskrav?

Egnethedskrav skal have forbindelse til kontrakten og være proportionale. Et generelt krav om ESG-rapport eller ESG-rating for hele virksomheden er svært at begrunde. Konkret dokumentation, fx miljøledelse eller due diligence med relevans for kontrakten, er noget andet.

Gælder reglerne om due diligence for små virksomheder?

Ikke direkte. CSDDD og den norske åbenhedslov retter sig mod større virksomheder. Men dine kunder skal vurdere deres leverandører, så du møder ofte de samme spørgsmål i kontrakter og egenerklæringer.

Er ESG det samme som bæredygtige udbud?

Næsten. ESG er markedets begreb og dækker hele virksomheden. Bæredygtige udbud, og i Norge samfundshensyn, handler om, hvad ordregiveren må og skal kræve i det enkelte udbud.

Kort sagt: ESG er bæredygtighed på finanssprog, mens udbudsretten taler om miljømæssige og sociale hensyn. I et offentligt udbud møder du ESG som konkrete krav og kontraktvilkår, og i Norge som anskaffelsesloven §§ 5a–5p.