Produktnyheder
Mørk tilstand
Cobrief har fået mørk tilstand i hele appen, med valg mellem at følge systemet, lys eller mørk. Dokumenter beholder deres papirhvide baggrund.

Udbudsarbejde er skærmarbejde, og for mange strækker dagen sig langt ud over almindelig kontortid. Mørk tilstand har været et af de mest efterspurgte ønsker fra jer, og nu er den her, i hele appen.
Du vælger mellem system, lys og mørk
Valget ligger i kontomenuen nede til venstre og under Din profil. De to holdes synkroniseret, så du kan skifte, hvor du nu befinder dig, uden at skulle finde den ”rigtige” indstilling.
Vælger du at følge systemet, skifter Cobrief sammen med din maskine. Vælger du lys eller mørk, bliver det stående på tværs af sessioner og de enheder, du logger ind på. Hele appen er med: søgning, pipeline, opgaver, kalender, tilbudsrum, markedsindsigt og agentfladen.
Dokumenterne er en bevidst undtagelse. Udbudsmateriale, tilbudstekster og skabeloner beholder papirhvid baggrund også i mørk tilstand, fordi det er sådan, teksten faktisk ser ud, når den afleveres. Du skal aldrig gætte på, hvordan et afsnit tager sig ud hos den udbydende myndighed.
Vi har gennemgået kontrast og læsbarhed i begge tilstande i stedet for bare at vende farverne. Statusfarver, mærkater, tabeller, søgemarkeringer og formularfelter har egne værdier til mørk baggrund, og kanterne omkring knapper og felter er stærke nok til at vise, hvor du kan klikke. Nogle steder blev lys tilstand bedre af samme arbejde: valgte rækker og kortskygger er tydeligere end før.
Andre forbedringer i perioden
- Brugerstyring
Hovedmenuen kan fastholdes i udfoldet tilstand, så du ser navnene på menupunkterne i stedet for kun ikoner. Valget huskes til næste gang.
- Tilbud
Du kan oprette en udfyldningsskabelon direkte fra tilbudsrummet i stedet for at gå via en opgave eller agenten.
- AI-agent
Løber arbejdsområdet tør for AI-kapacitet, får du nu en forklaring med nulstillingsdato og en vej videre, plus en advarsel inden du rammer grænsen.
- AI-agent
AI-kapaciteten håndhæves nu ens i alle AI-funktioner, ikke kun i chatten.
- AI-agent
Agenten bruger Claude Sonnet 5 som standardmodel.
- Brief
Evalueringskriterier genereres hurtigere.
- Brugerstyring
Priser og planer er ryddet op til en ren planvælger med en skyder til AI-kapacitet, og forbruget har fået sin egen fane.
- Tilbud
Udbudsmaterialet er tilgængeligt, også når sidemenuen er foldet sammen, og hele rækken kan klikkes.
Mindre rettelser og finpudsning
- Brugerstyring
Fejlsiden er venligere, med Coby og en vej tilbage.
- Udbudssøgning
Private udbud viser en meningsfuld fanetitel.
- Udbudssøgning
Rettede en valideringsfejl for indkøbskoder med ældre organisationsnumre.
- Udbudssøgning
Sidemenuen fremhæver indbakken som standard igen.
- Tilbud
Opgavefiltrene lægger sig ikke længere hen over overskriften i smalle paneler.
- Brief
Briefen viser ikke længere tekst, mens analysen stadig er i gang.
- Brugerstyring
Udseendevalgene i profildialogen kan klikkes i hele rækken.
- AI-agent
Handlingslinks med parenteser i agentchatten peger det rigtige sted.
- Brugerstyring
Rettede en fejl, hvor abonnementet kunne vise forkerte datoer.