Produktnyheder
Feedback Bonanza
Resultaterne fra Feedback Bonanza er live: egne pipeline-statusser, SharePoint og OneDrive, bedre notifikationer og personlige filtre med gemte søgninger.
For et par uger siden satte vi gang i «Feedback Bonanza» og bad jer om de små og store ting, der står i vejen for udbudsarbejdet i praksis. Inputtene væltede ind, og vi har arbejdet os igennem mange af dem. Flere af forbedringerne er allerede live.
Du kan nu bygge pipelinen efter jeres egen proces
Du kan oprette dine egne udbudsstatusser med navn, ikon og rækkefølge, der passer til den måde, teamet faktisk arbejder på. Du styrer dem under Pipeline-statusser i indstillingerne.
I stedet for at presse processen ind i en fast skabelon, lader du pipelinen afspejle de trin, I allerede bruger, fra første vurdering til afgivet tilbud. Det gør statusoversigten lettere at læse på et øjeblik, og det bliver tydeligere, hvilke udbud der faktisk venter på noget.
Du kan nu lade agenten arbejde direkte mod SharePoint og OneDrive
Tilslut SharePoint og OneDrive med dit Microsoft-login, så kan AI-agenten finde og bruge relevante dokumenter direkte i tilbudsarbejdet.
Skabeloner, tidligere besvarelser og dokumentation ligger ofte spredt i Microsoft 365. Nu henter agenten det, den har brug for, dér hvor det allerede er, uden at du uploader og downloader filer manuelt. Du beholder kontrollen over, hvad der deles, men slipper for kopiering frem og tilbage.
Flere forbedringer fra Feedback Bonanza
- Brugerstyring
Bliver du sat som ansvarlig for et udbud eller tildelt en opgave, får du nu besked både under aktiviteter og på e-mail.
- Udbudssøgning
Personlige filtre kan nu bruges flere steder i Cobrief, så du finder præcis de udbud, indkøbere eller opgaver, du leder efter.
- Udbudssøgning
Du kan gemme filterkombinationer som dine egne søgninger og få e-mailnotifikation, når nye udbud matcher.
Tak til alle, der har sendt input. Det er jer, der styrer, hvad vi tager fat på, og det fortsætter gerne via hjælp-knappen i appen.