offentligretligt organ

Et offentligretligt organ er en virksomhed, der ikke er en del af staten, en region eller en kommune, men som alligevel skal følge reglerne om offentlige udbud. Typiske danske eksempler er DR, DSB, Energinet og Metroselskabet. Selv om virksomheden er organiseret som et aktieselskab eller en selvejende institution, kan den være omfattet af udbudsreglerne.

Hvordan afgøres det, om en virksomhed er et offentligretligt organ?

Ifølge udbudslovens § 24, nr. 27, skal tre betingelser være opfyldt samtidig:

• Tjene almenhedens behov: Virksomheden skal være oprettet med det formål at varetage almenhedens behov, og den må ikke have industriel eller kommerciel karakter. Det er skellet mellem virksomheder, der udfører samfundsopgaver, og dem, der primært er profitorienterede.
• Eget retssubjekt: Virksomheden skal være organiseret som en selvstændig juridisk enhed — for eksempel et aktieselskab, interessentskab eller en selvejende institution.
• Tilknytning til det offentlige: Mindst ét af disse kriterier skal være opfyldt: virksomheden er hovedsageligt finansieret af det offentlige, det offentlige har ledelsesmæssig kontrol, eller over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af offentlige myndigheder.

Hvorfor er dette vigtigt?

Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed er et offentligretligt organ, har stor praktisk betydning. Hvis betingelserne er opfyldt, skal virksomheden bekendtgøre sine indkøb på udbud.dk og følge udbudsprocedurerne — uanset om den er organiseret som et privat selskab. Klagenævnet for Udbud har behandlet flere sager, hvor virksomheder fejlagtigt har antaget, at de ikke var omfattet af reglerne.

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at identificere og følge med i udbudsbekendtgørelser fra offentligretlige organer, så ingen relevante konkurrencer går under radaren.

Et offentligretligt organ befinder sig i grænselandet mellem den offentlige og private sektor. Begrebet sikrer, at virksomheder med stærk offentlig tilknytning ikke kan omgå udbudsreglerne ved at organisere sig som private retssurbjekter. For leverandører betyder det et bredere marked af potentielle ordregivere.