Hvad er
ikke-forskelsbehandling
Også kendt som: ikke-diskriminering, forbuddet mod forskelsbehandling
Ikke-forskelsbehandling er et grundlæggende princip i offentlige udbud, der forbyder forskelsbehandling af leverandører baseret på nationalitet. Princippet sikrer, at alle leverandører inden for EU/EØS-området får lige muligheder for at deltage i offentlige konkurrencer, uanset hvilket land de kommer fra.
Hvordan fungerer princippet om ikke-forskelsbehandling?
Ikke-forskelsbehandling er forankret i EU-retten og er fastsat i udbudsloven § 2 som et af de grundlæggende principper sammen med ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Princippet forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling.
Direkte forskelsbehandling betyder, at en ordregiver åbent stiller krav, der udelukker leverandører fra bestemte lande — f.eks. at kræve dansk CVR-registrering. Indirekte forskelsbehandling er mere subtil: krav, der tilsyneladende er neutrale, men som i praksis favoriserer nationale leverandører. Et eksempel kan være at kræve specifikke danske certificeringer, hvor tilsvarende internationale certificeringer giver lige god dokumentation.
Det er vigtigt at skelne ikke-forskelsbehandling fra det bredere ligebehandlingsprincip. Mens ligebehandling handler om, at alle tilbudsgivere skal behandles ens gennem hele udbudsprocessen, retter ikke-forskelsbehandling sig specifikt mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.
Praktisk betydning
Princippet påvirker alle dele af udbudsprocessen:
- Kravspecifikationer kan ikke udformes, så de favoriserer nationale leverandører
- Egnethedskrav skal være objektive og ikke-diskriminerende
- Tildelingskriterier skal vurdere alle tilbud efter de samme målestokke
- Leverandører kan klage til Klagenævnet for Udbud, hvis de mener, princippet er overtrådt
Værktøjer som Cobrief gør det lettere for leverandører at opdage relevante udbudsbekendtgørelser på tværs af markeder — en direkte konsekvens af, at princippet åbner for grænseoverskridende konkurrence.
Ikke-forskelsbehandling er en af bæresøjlerne i regelværket for offentlige udbud. Princippet sikrer, at konkurrencen er reel, og at offentlige midler bruges effektivt, uanset leverandørens nationalitet.