direkte tildeling

Direkte tildeling er, når det offentlige køber varer eller tjenesteydelser uden at gennemføre en konkurrence først. Det er en forenklet måde at foretage offentlige indkøb på, som kan bruges, når værdien af købet er under visse grænser.

Hvornår kan direkte tildeling bruges?

Den vigtigste regel er, at værdien skal være under den gældende tærskelværdi. I Danmark betyder det i praksis:

• Under 100.000 DKK: Ingen krav overhovedet
• 100.000 – 500.000 DKK (varer/tjenester): Ingen formelle krav, men god praksis tilsiger indhentning af flere tilbud
• Over 500.000 DKK: Annonceringspligt på udbud.dk

For eksempel: Hvis en kommune skal købe nyt kontorudstyr for 80.000 DKK, kan de foretage dette som et direkte køb, da beløbet er under 100.000 DKK.

Krav til gennemførelse

Selv om der ikke kræves udbudsbekendtgørelse, bør ordregiver stadig:

• Dokumentere vigtige valg og vurderinger
• Følge grundlæggende principper om konkurrence og ligebehandling
• Kontakte flere leverandører for at sammenligne priser, hvor det er muligt

Et praktisk eksempel: En skole, der skal indkøbe lærebøger for 200.000 DKK, bør indhente pristilbud fra mindst tre forskellige forlag for at sikre god konkurrence.

Hvornår bør man ikke bruge direkte tildeling?

Direkte tildeling bør undgås, når:

• Værdien er over tærskelværdierne
• Der findes mange aktuelle leverandører på markedet
• Indkøbet er strategisk vigtigt
• Der er høj risiko knyttet til købet

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at vurdere indholdet i en direkte tildeling.

Direkte tildeling er altså en forenklet indkøbsproces, der kan spare tid og ressourcer ved mindre indkøb. Men det er vigtigt at følge reglerne og dokumentere processen godt, selv om den er mindre formel end almindelige udbudskonkurrencer.