CPC-kode

En CPC-kode (Central Product Classification) er et klassificeringsnummer fra FN's internationale system for kategorisering af varer og tjenesteydelser. Mens CPV-koder bruges i det daglige arbejde med offentlige udbud i EU, er CPC-koder det globale rammeværk, der blandt andet ligger til grund for WTO's aftale om offentlige indkøb (GPA).

Hvordan fungerer CPC-koder?

CPC-koder består af fem cifre organiseret i et hierarki: sektioner (1 ciffer), divisioner (2 cifre), grupper (3 cifre), klasser (4 cifre) og underklasser (5 cifre). Systemet dækker alle typer varer og tjenesteydelser fra landbrugsprodukter til konsulentydelser. Den første version blev udgivet af FN i 1991, og systemet er nu på version 2.1.

I GPA-aftalen bruges CPC-koder til at definere, hvilke tjenesteydelser der er dækket af aftalens forpligtelser. For eksempel defineres bygge- og anlægskontrakter med henvisning til CPC Division 51. Når GPA-parterne, inklusive Danmark som EU-medlem, forhandler om markedsadgang, bruger de CPC-koder i deres forpligtelseslister.

Forskellen mellem CPC og CPV

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem de to klassificeringssystemer:

• CPC er udviklet af FN til statistik og international handel og bruges i WTO-sammenhæng
• CPV er EU's eget system, udviklet specifikt til offentlige udbud og udbudsbekendtgørelser
• CPC har femcifrede koder, mens CPV har ottecifrede koder plus kontrolciffer
• EU har udarbejdet officielle krydstabeller, der viser sammenhængen mellem CPV og CPC

I praksis vil danske leverandører møde CPV-koder i det daglige, mens CPC-koder er afgørende for at forstå, hvilke tjenesteydelser Danmark som EU-medlem har åbnet for international konkurrence under GPA. Værktøjer som Cobrief gør det nemmere at navigere mellem forskellige klassificeringssystemer og finde relevante offentlige udbud.

CPC-koder er det globale grundsprog for produktklassificering, mens CPV er den EU-tilpassede version til daglig udbudspraksis.