Hvad er en
social mærkeordning
Også kendt som: socialt mærke, social certificering
En social mærkeordning er en tredjepartscertificering, der dokumenterer, at varer er produceret under anstændige arbejdsforhold og med respekt for grundlæggende menneskerettigheder. Ordningerne bygger på fastsatte standarder — typisk forankret i ILO's kernekonventioner — og verificeres af uafhængige certificeringsorganer. Kendte eksempler er Fairtrade, Rainforest Alliance og UTZ.
Hvordan fungerer en social mærkeordning?
Udbudsloven § 46 giver ordregivere adgang til at kræve en bestemt mærkeordning som dokumentation for, at leverancen opfylder sociale krav. Bestemmelsen gennemfører EU-direktiv 2014/24/EU artikel 43 i dansk ret.
En ordregiver, der indkøber kaffe eller tekstiler, kan for eksempel kræve, at produkterne er certificerede med Fairtrade eller en tilsvarende social mærkeordning. Kravet kan stilles i kravspecifikationen, bruges som tildelingskriterium eller indgå som kontraktvilkår.
For at ordregiver lovligt kan kræve et bestemt mærke, skal mærkeordningen opfylde vilkårene i § 46:
- Mærkekravene skal have tilknytning til leverancen
- Kravene skal være efterprøvbare og ikke-diskriminerende
- Mærket skal være udviklet gennem en åben og gennemsigtig procedure
- Certificeringen skal foretages af en uafhængig tredjepart
Godtag tilsvarende mærker
Ordregiver er forpligtet til at godtage andre mærkeordninger, der opfylder tilsvarende mærkekrav. Leverandører, der ikke har det specificerede mærke, kan også dokumentere opfyldelse på andre måder, for eksempel gennem prøverapporter eller egenerklæringer. Dette sikrer ligebehandling og forhindrer, at enkeltstående mærkeordninger får monopol som adgangsbillet til offentlige kontrakter.
Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at opdage udbud, hvor sociale mærkeordninger er et krav eller tildelingskriterium, så de kan forberede dokumentation i tide.
Sociale mærkeordninger giver ordregivere en effektiv måde at stille og kontrollere sociale krav på — uden selv at skulle opbygge kontrolmekanismer for hele leverandørkæden. Efter EU-domstolens Max Havelaar-afgørelse (C-368/10) og indførelsen af udbudsreglerne er det retligt afklaret, at sociale mærker kan bruges i offentlige udbud.