rammeaftale

En rammeaftale er en langsigtet aftale mellem en ordregiver og én eller flere leverandører, der sætter rammerne for fremtidige køb af varer eller tjenesteydelser. Dette er en effektiv måde for det offentlige at handle på, da de undgår at gennemføre et fuldt udbud hver gang, de har behov for noget.

Hvordan fungerer en rammeaftale?

Når en offentlig virksomhed ved, at de løbende vil have behov for bestemte varer eller tjenesteydelser, kan de indgå en rammeaftale. For eksempel kan en kommune indgå rammeaftale med tre leverandører af kontormøbler. Hver gang kommunen har brug for nye møbler, kan de bestille direkte fra én af disse tre uden at skulle gennemføre et nyt udbud.

Hvis aftalen er med flere leverandører, kan ordregiver enten:

• Vælge leverandør efter en fastsat fordelingsnøgle
• Gennemføre et miniudbud blandt leverandørerne

Vigtige kendetegn

Udbudsloven § 96 fastsætter, at en rammeaftale som udgangspunkt ikke kan vare længere end fire år, medmindre der foreligger særlige grunde. Aftalen skal også angive:

• Hvilke varer eller tjenesteydelser der kan købes
• Forventet omfang af køb
• Hvordan priser og leverancer fastsættes
• Hvilke vilkår der gælder

Værktøjer som Cobrief gør det nemmere for leverandører at finde relevante rammeaftaler og deltage i konkurrencen om disse. Med godt overblik over aktive rammeaftaler kan virksomheder sikre sig langsigtede og forudsigelige indtægter.

En rammeaftale giver tryghed og forudsigelighed for både køber og sælger. Ordregiver får sikret adgang til de varer eller tjenesteydelser, de har brug for, mens leverandørerne får en god indikation af fremtidigt salg. Det gør det lettere at planlægge ressourcer og kapacitet for begge parter. Rammeaftaler er blandt de mest anvendte kontraktformer i danske offentlige udbudsprocedurer.