negativ kontraktinteresse

Negativ kontraktinteresse er et erstatningsretligt begreb, der indebærer, at en leverandør skal stilles økonomisk, som om udbudsproceduren aldrig havde fundet sted. I praksis betyder det, at leverandøren kan få dækket omkostningerne ved at udarbejde og afgive tilbuddet — for eksempel udgifter til projektering, rådgivere og administration.

Hvordan fungerer negativ kontraktinteresse?

I dansk ret kan erstatning for negativ kontraktinteresse tilkendes, når tre betingelser er opfyldt:

• Ansvarsgrundlag: Der skal foreligge en overtrædelse af udbudsreglerne fra ordregiverens side. Efter EU-Domstolens praksis og dansk retspraksis kræves et «tilstrækkeligt kvalificeret brud».
• Årsagssammenhæng: Leverandøren skal vise, at vedkommende ikke ville have afgivet tilbud, hvis fejlen i udbudsmaterialet var kendt på forhånd.
• Økonomisk tab: De faktiske omkostninger ved deltagelse i konkurrencen skal dokumenteres.

Forskellen fra positiv kontraktinteresse

Mens negativ kontraktinteresse dækker tilbudsomkostninger, dreier positiv kontraktinteresse sig om tabt fortjeneste — altså den gevinst, leverandøren ville have opnået, hvis kontrakten var tildelt korrekt. Positiv kontraktinteresse kræver, at leverandøren sandsynliggør, at vedkommende ville have vundet konkurrencen.

Værktøjer som Cobrief hjælper leverandører med at identificere relevante udbud tidligt, så ressourcerne bruges på konkurrencer, hvor chancerne er reelle.

Hvem afgør erstatningskrav?

Erstatning for negativ kontraktinteresse kan tilkendes af domstolene. Klagenævnet for Udbud kan fastslå, at udbudsloven er overtrådt, men har ikke kompetence til at idømme erstatning. Leverandøren skal derfor anlægge sag ved de almindelige domstole for at opnå erstatning.

Negativ kontraktinteresse er et vigtigt sikkerhedsnet, der sikrer, at leverandører ikke alene bærer omkostningerne ved at deltage i en konkurrence, hvor ordregiveren har brudt reglerne.