mærkningsordning

En mærkningsordning er et certificeringssystem, der bekræfter, at varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder opfylder bestemte krav — for eksempel til miljø, sociale forhold eller etisk handel. Det fungerer som et kvalitetsstempel: når en ordregiver kræver et bestemt mærke, slipper de for at opregne hvert enkelt krav — mærket dokumenterer, at kravene allerede er opfyldt.

Hvordan fungerer mærkningsordninger i udbud?

Udbudslovens § 46 giver ordregivere tre måder at bruge mærkningsordninger på:

• Som kravspecifikation: Ordregiveren kræver, at leverancen har et bestemt mærke, for eksempel Svanemærket. Tilbud uden mærke eller tilsvarende dokumentation afvises.
• Som tildelingskriterium: Mærket giver tillægspoint i evalueringen. Tilbud uden mærke kan stadig deltage, men får lavere score.
• Som kontraktvilkår: Leverandøren forpligter sig til at opfylde mærkekravene ved kontraktindgåelse eller på et senere tidspunkt.

For at kunne kræve et bestemt mærke skal fem betingelser i § 46, stk. 1 være opfyldt. Kravene i mærkningsordningen skal have tilknytning til leverancen, være egnede til at beskrive egenskaberne og være baseret på efterprøvelige og ikke-diskriminerende kriterier.

Godkendelse af tilsvarende mærker

Ordregiveren kan ikke låse konkurrencen til ét enkelt mærke. Udbudsloven kræver, at tilsvarende mærkningsordninger godtages. Hvis en leverandør ikke kan nå at opnå mærket inden tilbudsfristen, kan anden dokumentation — som testrapporter eller teknisk dokumentation — godtages som bevis.

Eksempler på anerkendte mærkningsordninger omfatter Svanemærket, EU Ecolabel, Blaue Engel for miljø, og Fairtrade for sociale forhold.

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at identificere udbud, hvor mærkningsordninger indgår i kravspecifikationen eller tildelingskriterierne, så dokumentationen kan forberedes i tide.

Mærkningsordninger giver ordregivere en effektiv måde at stille ambitiøse miljø- og socialkrav i offentlige udbud uden at skulle specificere hvert enkelt teknisk krav.