social klausul om uddannelse

En social klausul om uddannelse er et krav, som offentlige ordregivere kan stille til leverandører om at anvende lærlinge, praktikanter eller elever i gennemførelsen af en kontrakt. I Danmark er klausulen ikke lovpligtig, men den anbefales af regeringen som et centralt redskab til at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser for unge under uddannelse.

Hvordan fungerer uddannelsesklausulen?

Udbudsloven § 176, stk. 2 giver ordregivere hjemmel til at stille sociale klausuler som kontraktvilkår. Den danske regering har anbefalet, at statslige ordregivere stiller krav om uddannelsespladser i bygge- og anlægskontrakter over en vis størrelse.

I praksis indebærer klausulen typisk:

• At leverandøren skal anvende et antal lærlinge/praktikanter svarende til en procentdel af de samlede arbejdstimer
• At kravet gælder for arbejde udført i Danmark
• At udenlandske leverandører kan opfylde kravet gennem en uddannelsesordning i hjemlandet
• At ordregiveren skal kontrollere overholdelsen

Hvornår stilles kravet?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har udarbejdet en vejledning om sociale klausuler. Klausulen er især relevant ved:

• Bygge- og anlægskontrakter af en vis størrelse og varighed
• Kontrakter inden for brancher med behov for praktikpladser
• Kontrakter, hvor det er praktisk muligt at inddrage lærlinge

Det er vigtigt, at kravet er forholdsmæssigt og ikke diskriminerer udenlandske leverandører. Klausulen skal beskrives tydeligt i udbudsmaterialet, og der skal fastsættes sanktioner ved manglende overholdelse.

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at identificere udbud, hvor uddannelsesklausuler gælder, så bemandningen kan planlægges i god tid.

Sociale klausuler om uddannelse bidrager til at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser i Danmark og er en vigtig del af den sociale dimension i offentlige udbud. For leverandører, der allerede har lærlinge, kan klausulen være en konkurrencefordel.