klima- og miljøhensyn

Klima- og miljøhensyn er den retlige forpligtelse, offentlige ordregivere har til at inddrage klima og miljø, når de gennemfører udbud. I Danmark følger forpligtelsen af udbudslovens § 49, stk. 3 og den nationale strategi for grønne offentlige indkøb. EU's direktiv 2014/24/EU giver desuden hjemmel til at stille miljøkrav i tildelingskriterier, kravspecifikationer og kontraktvilkår.

Hvordan fungerer klima- og miljøhensyn?

Den danske tilgang til grønne udbud bygger på en kombination af lovgivning og politiske mål. Udbudslovens § 49 giver ordregivere mulighed for at stille krav om miljømærker og miljøcertificeringer. Derudover har den danske regering vedtaget en strategi for grønne offentlige indkøb, der forpligter statslige institutioner til at stille klima- og miljøkrav i udvalgte indkøbskategorier.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) har udarbejdet vejledninger om, hvordan ordregivere kan inddrage miljøhensyn i udbudsmaterialet. Kravene kan stilles på tre niveauer:

• I kravspecifikationen: Absolutte krav til miljøegenskaber, som alle tilbud skal opfylde
• Som tildelingskriterium: Miljøhensyn vægtes i evalueringen af tilbuddene
• Som kontraktvilkår: Leverandøren forpligtes til at opfylde miljøkrav i kontraktperioden

Praktiske eksempler

I Danmark har flere kommuner og regioner indført ambitiøse klimamål i deres indkøbspolitikker. Typiske tiltag omfatter krav til energieffektivitet, CO₂-reduktion i transport, genanvendelsesgrad og brug af miljømærkede produkter. Udbudsreglerne tillader, at miljøkrav rettes mod hele produktets livscyklus.

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at identificere konkurrencer, hvor klima- og miljøhensyn er vægtet, så de kan tilpasse tilbuddet efter det, ordregiveren lægger vægt på.

Klima- og miljøhensyn er gået fra at være valgfrie til at blive en central del af offentlige udbud i Danmark. Med den stigende politiske fokus på bæredygtighed forventes kravene at blive skærpet yderligere i de kommende år.