Hvad er
førkommercielle indkøb
Også kendt som: førkommercielt indkøb, PCP, pre-commercial procurement
Førkommercielle indkøb er en form for innovativt indkøb, hvor offentlige myndigheder køber forskning og udvikling (FoU) for at frembringe løsninger, der ikke findes på markedet. Metoden er undtaget fra de ordinære udbudsregler gennem FoU-undtagelsen i udbudsloven § 22, stk. 2, og følger EU's metode for pre-commercial procurement (PCP).
Hvordan fungerer et førkommercielt indkøb?
Processen starter med en grundig behovsafklaring og markedsdialog, hvor ordregiveren afdækker, om behovet kan løses med eksisterende løsninger, eller om det kræves ny udvikling. Derefter udarbejdes en beskrivelse af behovet formuleret som funktionskrav — ikke detaljerede specifikationer.
Flere leverandører inviteres til at konkurrere parallelt gennem tre udviklingsfaser:
- Fase 1 — Løsningsdesign: Leverandørerne udarbejder koncepter og løsningsforslag
- Fase 2 — Prototyping: De mest lovende forslag udvikles til prototyper
- Fase 3 — Test: Mindst to leverandører tester deres løsninger under reelle forhold
Efter hver fase evalueres resultaterne, og antallet af leverandører kan reduceres. Når testfasen er afsluttet, er det førkommercielle indkøb ovre. De udviklede løsninger kan derefter indkøbes gennem et ordinært udbud.
Hvad adskiller det fra innovationspartnerskab?
I et innovationspartnerskab kombineres udvikling og køb i én kontrakt under udbudsloven. Ved førkommercielle indkøb er der et tydeligt skel: FoU-fasen gennemføres først, og eventuelt køb sker gennem et separat udbud bagefter. Leverandørerne beholder rettighederne (IPR) til det, de udvikler, og kan kommercialisere løsningerne frit. Til gengæld deler ordregiver og leverandør risikoen.
Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at opdage sådanne muligheder tidligt, så de kan vurdere, om projektet passer deres FoU-kompetence.
Førkommercielle indkøb egner sig særligt godt til komplekse samfundsudfordringer, hvor der er behov for helt nye løsninger. Ved at lade flere leverandører konkurrere i faser reduceres risikoen, og chancen for at finde den bedste løsning øges.