fællesaftale

En fællesaftale er en rammeaftale, der er indgået af en indkøbscentral på vegne af flere offentlige myndigheder. Det, der adskiller en fællesaftale fra en almindelig rammeaftale, er, at den forvaltes centralt, og at de tilknyttede myndigheder som regel er forpligtede til at bruge den, når aftalen dækker behovet.

Hvordan fungerer en fællesaftale?

I Danmark er Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) den mest kendte indkøbscentral. SKI gennemfører udbudsprocessen, indgår aftalerne og forvalter dem på vegne af statslige, kommunale og regionale myndigheder. SKI blev etableret som et aktieselskab ejet af staten og KL (Kommunernes Landsforening).

Når en fællesaftale er på plads, foretager de tilknyttede myndigheder bestillinger via direkte tildeling efter en fastsat prioriteringsrækkefølge eller gennem miniudbud blandt leverandørerne på aftalen. Den myndighed, der bestiller, er selv ansvarlig for, at bestillingen sker i overensstemmelse med udbudsreglerne.

Fordele med fællesaftaler

• Bedre betingelser: Samlet indkøbsvolumen giver øget forhandlingsstyrke og lavere priser
• Enklere regeloverholdelse: Myndigheder, der bruger aftalen, anses for at have overholdt udbudsloven for den del, indkøbscentralen har gennemført
• Ressourcebesparelser: Især små myndigheder slipper for at gennemføre egne udbud
• Bæredygtighed: Fællesaftalerne stiller krav til klima- og miljøhensyn

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at opdage og følge med i fællesaftaler og andre rammeaftalekonkurrencer, der lyses ud gennem SKI og andre indkøbscentraler.

En fællesaftale giver det offentlige en effektiv indkøbsmekanisme, der kombinerer stordriftsfordele med professionel aftaleforvaltning. For leverandører repræsenterer fællesaftalerne adgang til et stort, samlet marked gennem én enkelt konkurrence. I Norge varetages tilsvarende opgaver af Statens innkjøpssenter under DFØ.