bygge- og anlægskontrakt

En bygge- og anlægskontrakt er en kontrakt om udførelse — eller både udførelse og projektering — af bygge- eller anlægsarbejde. I offentlige udbud er dette en af tre hovedkategorier af kontrakter ved siden af varekontrakter og tjenesteydelseskontrakter. Klassificeringen har stor betydning for, hvilke regler og tærskelværdier der gælder.

Hvordan fungerer en bygge- og anlægskontrakt?

Udbudsloven definerer bygge- og anlægskontrakter som kontrakter om udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde eller et bygværk, der opfylder krav specificeret af ordregiver. Det sidste alternativ er særligt relevant, når det offentlige stiller specifikke krav til et byggeri — for eksempel at en ny skole skal have bestemt rumprogram og tekniske løsninger.

Et centralt skel er, at leje af fast ejendom er undtaget fra udbudsreglerne, mens bygge- og anlægskontrakter er fuldt ud omfattet. Hvis ordregiver har afgørende indflydelse på bygværkets udformning, vil kontrakten som regel klassificeres som en bygge- og anlægskontrakt — selv om den formelt er struktureret som en lejeaftale.

Tærskelværdier og bekendtgørelse

Bygge- og anlægskontrakter har væsentligt højere EU-tærskelværdi end vare- og tjenesteydelseskontrakter. I perioden 2026-2027 er EU-tærskelværdien 40.313.840 DKK ekskl. moms. Under denne grænse gælder tilbudsloven for bygge- og anlægskontrakter. Over tærskelværdien gælder Udbudsloven, og udbuddet skal bekendtgøres i TED.

Korrekt klassificering er afgørende. Klagenævnet for Udbud har i flere sager fastslået, at fejl i klassificering kan føre til, at indkøbet anses som et ulovligt direkte indkøb. Det er kontraktens hovedelement, der afgør klassificeringen.

Værktøjer som Cobrief gør det nemmere at holde overblik over bekendtgjorte bygge- og anlægskontrakter og identificere relevante konkurrencer tidligt.

Bygge- og anlægskontrakter udgør en stor andel af offentlige udbud i Danmark. God forståelse af klassificeringsreglerne og tærskelværdierne er vigtig for både ordregivere og leverandører.