afvisning

Afvisning i offentlige udbud indebærer, at en ordregiver udelukker en leverandør fra at deltage i konkurrencen eller forkaster et tilbud, der ikke opfylder kravene. Regelværket skelner mellem udelukkelse af leverandører og afvisning af tilbud, og i begge tilfælde kan ordregiver have enten pligt eller ret til at afvise.

Hvordan fungerer afvisning?

Afvisningsreglerne er reguleret i Udbudsloven — §§ 135-138 for udelukkelse af leverandører og §§ 159-160 for håndtering af tilbud. Reglerne skelner tydeligt mellem to situationer:

Obligatorisk udelukkelse betyder, at ordregiver skal afvise. Det gælder for eksempel, når:

• En leverandør er dømt for alvorlige strafbare forhold som korruption eller hvidvask
• Leverandøren ikke opfylder egnethedskravene
• Leverandøren har ubetalt forfalden gæld til det offentlige over 100.000 DKK

Frivillig udelukkelse betyder, at ordregiver kan afvise. Eksempler inkluderer:

• Tilbuddet indeholder væsentlige afvigelser fra udbudsmaterialet
• Tilbuddet er unormalt lavt i forhold til ydelsen
• Leverandøren har begået alvorlig forsømmelse i sin erhvervsudøvelse

Hvad sker der ved afvisning?

Når en leverandør eller et tilbud afvises, skal ordregiver sende en skriftlig meddelelse med begrundelse hurtigst muligt. Leverandøren kan klage over afvisningen til Klagenævnet for Udbud eller domstolene. En leverandør, der er udelukket på grund af strafbare forhold, kan gennemføre "self-cleaning"-tiltag for at dokumentere, at vedkommende er pålidelig.

Værktøjer som Cobrief hjælper leverandører med at sikre, at tilbud opfylder kravene i udbudsmaterialet, så risikoen for afvisning minimeres.

Afvisning er en vigtig mekanisme, der sikrer, at kun kvalificerede leverandører og regelkonforme tilbud deltager i offentlige udbud, og som dermed bidrager til fair konkurrence og forsvarlig brug af offentlige midler.