Hvad er
overenskomster og arbejdsklausuler
Også kendt som: arbejdsklausuler, ILO-konvention 94
Arbejdsklausuler i offentlige kontrakter sikrer, at leverandører og deres underleverandører overholder gældende løn- og arbejdsvilkår. I Danmark bygger kravet på ILO-konvention nr. 94, som Danmark ratificerede i 1955. En arbejdsklausul pålægger leverandøren at sikre, at ansatte, der udfører arbejde under kontrakten, har løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende arbejde i det pågældende område.
Hvordan fungerer arbejdsklausuler?
Danske ordregivere er ifølge cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 forpligtet til at indsætte arbejdsklausuler i deres kontrakter. Klausulen kræver, at leverandøren sikrer sine ansatte løn- og arbejdsvilkår, der som minimum svarer til, hvad der er aftalt i den mest repræsentative danske overenskomst for det pågældende fagområde.
Ordregiver har desuden en kontrolpligt — en pligt til at have systemer til at kontrollere, at vilkårene faktisk overholdes. Ved overtrædelser kan ordregiver tilbageholde betalinger eller i grove tilfælde ophæve kontrakten.
Betydning for offentlige udbud
Arbejdsklausuler er et bærende element i dansk udbudspraksis og de krav om sociale hensyn, der stilles i offentlige udbud. De sikrer fair konkurrence mellem virksomheder og beskytter arbejdstagere mod social dumping.
I udbudsmaterialet fremgår arbejdsklausulen typisk som et kontraktvilkår, og leverandører skal som del af deres tilbud bekræfte, at de vil overholde klausulen. Værktøjer som Cobrief kan hjælpe leverandører med at holde overblik over, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder i forskellige udbud.
Ordningen er Danmarks vigtigste virkemiddel mod social dumping i offentlige kontrakter. Ved at sikre, at alle aktører skal overholde de samme minimumsstandarder, bidrager arbejdsklausuler til retfærdig konkurrence — både for virksomheder, der satser på gode arbejdsvilkår, og for arbejdstagere, der fortjener anstændig løn.
I Norge bruges en lignende ordning kaldet "allmenngjorte tariffavtaler", hvor Tariffnemnda kan vedtage, at bestemte overenskomster gælder for hele brancher.