mindstekrav

Et mindstekrav er et ufravigeligt krav i en kravspecifikation, som alle tilbudsgivere skal opfylde, for at deres tilbud kan komme i betragtning. Hvis et tilbud ikke opfylder et mindstekrav, har ordregiveren pligt til at afvise det fra konkurrencen.

Hvordan fungerer mindstekrav?

Mindstekrav angives i udbudsmaterialet og skal tydeligt adskilles fra øvrige krav. Ifølge Udbudsloven § 160 skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om mindstekrav, som alle tilbudsgivere skal opfylde. I praksis bruges betegnelser som "skal-krav" og "minimumskrav" til at signalere det samme, men begrebsbrugen har skabt en del forvirring — og dyre tvister ved Klagenævnet for Udbud.

Vurderingstemaet er, om en rimeligt oplyst og normalt påpasselig tilbudsgiver vil forstå, at kravet er absolut. Klagenævnet har i flere afgørelser fastslået, at krav kan anses som absolutte, selv om ordregiver ikke har brugt ordet "mindstekrav" eksplicit.

Hvorfor er mindstekrav vigtige?

• Afvisningspligt: Tilbud som afviger fra et mindstekrav, skal som hovedregel afvises, da afvigelsen normalt anses som væsentlig.
• Forudsigelighed: Mindstekrav skaber klarhed for tilbudsgiverne om, hvad der er ufravigeligt, så de ved præcis, hvad tilbuddet skal indeholde.
• Ikke forhandlingsbart: I udbud med forhandling kan ordregiver forhandle om det meste, men ikke om mindstekrav.
• Brug med omhu: KFST anbefaler, at ordregiver forbeholder betegnelsen mindstekrav til krav, der er helt centrale for udbuddet. Jo flere mindstekrav, desto større risiko for afvisning af ellers gode tilbud.

Værktøjer som Cobrief kan hjælpe tilbudsgivere med hurtigt at identificere mindstekrav i udbudsmaterialet, så de sikrer, at tilbuddet opfylder alle ufravigelige krav.

Mindstekrav er grundstenen i ethvert offentligt udbud. Når de er tydeligt formuleret, sikrer de ligebehandling og forudsigelighed for alle parter. Når de er utydelige, kan konsekvenserne blive kostbare — for både ordregiver og tilbudsgiver.